Den sidste er obelisken, som var en Ægyptisk tids måler.

To nyrestaurerede obelisker (Søllerød)
Korset er ikke tidstypisk, men har altid været en del af kirkegårdens udsmykning, udført både i træ, marmor og granit. den lodrette stamme symboliserer det himmelske og den vandrette det jordiske. korset herunder er dog fra samme periode.

Marmorkors med granit base (Karby)
I trediverne, begyndte almindelige mennesker også at få sten på deres grave, det var først og fremmest hvide marmorplader fra Carrara, der hvilede op af en cementstøtte, senere kom de sorte granitplader, fra Sverige, men der dukkede også to stentyper op der blev meget almindelige. De kunne både være store og små, den ene havde buet top og blev kaldt ”himmelsten” opkaldt efter himmelbuen, og den anden havde spids top og kaldtes obelisken, selvom de ikke havde obeliskens kvadratiske grundform, begge sten var næsten uden undtagelse hugget i Bornholmsk granit af typen Blå Rønne.
Himmelsten med det obligatoriske kors (Karby)
Obelisker (karby)
De fleste af disse gamle sten er i dag væk fra gravstederne, men de kan ses på kirkegårdenes samling af gamle gravsten.

I et hjørne af kirkegården finder man tit de gamle sten. tv ses lidt af en rød spejlsten, bag den anes en sten med karnistop, sikkert fra halvtredserne, der er sorte granitplader, hvide marmorplader og en gennemsavet natursten fra tresserne der er poleret.
I tresserne var natursten det store hit, de store uforarbejdede natursten vi fik fra markerne, strandene og ikke mindst fra stenfiskerne, de var bestemt ikke lige smukke alle sammen, I dag sælger vi ikke mange af disse kolosser mere, men jeg har registreret at de stadig er meget brugte på Sjælland, senere begyndte man at save stenene igennem så der kom en jævn side der kunne poleres eller stokhugges. De er starten på de sten vi har lavet mange af i de efterfølgende år, sten der er savet ud i skiver af 12 cm. tykkelse og jetbrændt eller poleret

Eksempel på en skiveskåret sten der er jetbrændt, den viste er fra (Gram)
I slutningen af halvfjerdserne kom Plænepladerne til Mors, sandsynligvis var inspirationen hentet fra brødremenigheden i Christiansfeld, det blev til store trøstesløse afdelinger, som fjernede alt personlig fra stenen, siden kom urnebegravelserne, som næsten var lige så upersonlige.

Plæneplader (Søllerød)
Hvad fremtiden vil bringe afhænger af mange ting, tendensen er, at kundernes ønske om mere personlige sten, bliver umuliggjorte af kirkegårdenes klausuler, en anden tendens er at stenene er på vej til at blive mere stringente og designede, også her er de kirkelige regulativer en bremse på udviklingen, så vi skal sikkert indstille os på at stenene, på trods af kundernes ønsker, og tidens tendenser, bliver mere ens og kedsommelige.