Tidstypiske gravsten

Jellingestenene er nogle af de ældste sten på en dansk kirkegård

 

Brugen af gravsten er meget egns bestemt, og mængden af gamle og bevaringsmæssige sten varierer fra sted til sted. De steder man har slotte med adelsfamilier er der næsten altid familiegravsteder der går langt tilbage i tiden, her på Mors er der næsten ingen af disse store gamle monumenter. De første sten vi kender, var ligstenene fra Gotland, de var normalt nedlagt i kirkegulvet, men kunne også hænge på vægen. I dag er næsten alle blevet genplaceret udendørs, det er problematisk fordi det er en kalksten, som har svært ved at klare det danske vejr, de fleste er i dag næsten ulæselige og vil forvitre og forsvinde inden for en kort årrække.

 

Gravliggere der er lagt ud i græs (Haderslev)

 

Gravplade indmuret (Hellevad) 


I slutningen af attenhundrede tallet begyndte man importen af grottesten fra tyskland, det var Bremer sandsten, udhugget som en grotte, i grotten var der indsat en marmorplade fra Carrara til inskriptionen og ovenpå var et marmorkors, der var ofte et bånd af vedbend eller egeløv rundt om marmorpladen, egeløvet er borgerens hæderstegn, som en laurbærkrans er kunstens.

 


Grottesten med egeløv (Karby)

 

 

Grottesten og døderulle (Starup)

I starten af det nittende århundrede, var der især tre gravstenstyper, som var brugte og kendte over hele landet. Fælles for dem var at de var en form for tids målere, den mest kendte er træstubben med knaster og afsavede grene, symbolikken var enkel, jo ældre man var blevet jo højere træ skulle man have, ægteparret havde en stub med to afsavede grene mens ungkarlen kun havde en, der var en knast for hver af parrets levende børn og blindknaster for de døde, sådan et træ fortalte familiens historie. Højden på træet var som nævnt i starten lig med afdødes alder, men blev ret hurtig målet for velstand, så ham der havde den største gård, også havde den højeste træstub, det samme gælder også for søjlen og obelisken.

 

Træstup med kløftet top (Søllerød)


 


Træstub til enlig (Søllerød)

 

Livssøjlen er knækket i toppen, oprindelig hørte der en knækket søjlestump med, som var placeret ved siden af søjlen, symbolikken er den samme, jo højere søjle jo ældre liv.

 


Livssøjle i marmor med sandstens base (Haderslev)

 

 

Den sidste er obelisken, som var en Ægyptisk tids måler.

 


To nyrestaurerede obelisker (Søllerød)

 

Korset er ikke tidstypisk, men har altid været en del af kirkegårdens udsmykning, udført både i træ, marmor og granit. den lodrette stamme symboliserer det himmelske og den vandrette det jordiske. korset herunder er dog fra samme periode.

 

Marmorkors med granit base (Karby)

 

I trediverne, begyndte almindelige mennesker også at få sten på deres grave, det var først og fremmest hvide marmorplader fra Carrara, der hvilede op af en cementstøtte, senere kom de sorte granitplader, fra Sverige, men der dukkede også to stentyper op der blev meget almindelige. De kunne både være store og små, den ene havde buet top og blev kaldt ”himmelsten” opkaldt efter himmelbuen, og den anden havde spids top og kaldtes obelisken, selvom de ikke havde obeliskens kvadratiske grundform, begge sten var næsten uden undtagelse hugget i Bornholmsk granit af typen Blå Rønne.

 

 

Himmelsten med det obligatoriske kors (Karby)

 

 

Obelisker (karby)


De fleste af disse gamle sten er i dag væk fra gravstederne, men de kan ses på kirkegårdenes samling af gamle gravsten.

 

I et hjørne af kirkegården finder man tit de gamle sten. tv ses lidt af en rød spejlsten, bag den anes en sten med karnistop, sikkert fra halvtredserne, der er sorte granitplader, hvide marmorplader og en gennemsavet natursten fra tresserne der er poleret.


I tresserne var natursten det store hit, de store uforarbejdede natursten vi fik fra markerne, strandene og ikke mindst fra stenfiskerne, de var bestemt ikke lige smukke alle sammen, I dag sælger vi ikke mange af disse kolosser mere, men jeg har registreret at de stadig er meget brugte på Sjælland, senere begyndte man at save stenene igennem så der kom en jævn side der kunne poleres eller stokhugges. De er starten på de sten vi har lavet mange af i de efterfølgende år, sten der er savet ud i skiver af 12 cm. tykkelse og jetbrændt eller poleret

 


Eksempel på en skiveskåret sten der er jetbrændt, den viste er fra (Gram)


I slutningen af halvfjerdserne kom Plænepladerne til Mors, sandsynligvis var inspirationen hentet fra brødremenigheden i Christiansfeld, det blev til store trøstesløse afdelinger, som fjernede alt personlig fra stenen, siden kom urnebegravelserne, som næsten var lige så upersonlige.

 


Plæneplader (Søllerød)


Hvad fremtiden vil bringe afhænger af mange ting, tendensen er, at kundernes ønske om mere personlige sten, bliver umuliggjorte af kirkegårdenes klausuler, en anden tendens er at stenene er på vej til at blive mere stringente og designede, også her er de kirkelige regulativer en bremse på udviklingen, så vi skal sikkert indstille os på at stenene, på trods af kundernes ønsker, og tidens tendenser, bliver mere ens og kedsommelige.