BEARBEJDNING AF STEN
MASKINEL BEARBEJDNING AF STEN
I betragtning af de mange årtusinder mennesket har anvendt sten som værktøj og materiale og dermed har haft ønske om og behov for at tildanne stenen, er den tidsperiode, hvor en egentlig maskinel bearbejdning har fundet sted, naturligvis kort. Men alligevel kan vi i begyndelsen af det 15. århundrede se de første stensave anvendt; i virkeligheden save, der byggede på samme princip som nutidens, moderne, elektronisk styrede rammesave.
Den industrielle tidsalder med opfindelse af dampmaskinen og senere elektromotoren fik også anvendelsen af maskiner til bearbejdning af sten til at accelerere.
I dag er udbuddet af maskiner til stenbearbejdelse så mangeartet, at en detaljeret gennemgang ville fylde langt mere, end vi har plads til her, og også ligge udenfor rammerne af disse hefters formål.
Det er dog nyttigt for naturstensbrugeren at have et overblik over mulighederne, så meget mere som netop de nye tekniske løsninger på mange områder bringer natursten tilbage som et, også i økonomisk henseende, realistisk alternativ til andre materialer.
Råblok
Grundlaget for praktisk talt alt naturstensarbejde er råstensblokken, der kommer, almindeligvis rimeligt kasseformet tildannet, direkte fra bruddet ind i saveriet. Afhængig af videre anvendelse sker der i saveriet en opdeling af blokkene i
Råplader fra 2-6 cm og
Planer fra 6-25 cm.
Maskiner til stenforarbejdning
Rammesaven
Arbejder med Diamantbesatte savblade f.eks.. 35-100 blade spændt op i en ramme, således at 34-99 stk.. råplader udskæres på én gang. Almindeligvis ligger saverammen vandret, men der findes også modeller med lodret saveramme.
Rammesaven anvendes mest ved skæring af plader fra 2 til ca. 5 cm's tykkelse og i større mængder.
Blokrundsav
Blokrundsaven. Selv om der findes mange modeller af blokrundsave, er grundprincippet præcist det samme: Et cirkelformet stålblad med påloddede diamant-segmenter skærer sig trinvis igennem stenblokken. Under savningen køles der kontinuerligt med vand. Stålbladet/-klingen har mest almindeligt en diameter på 2-3½ m, med en skæredybde på ca. 80-150 cm.
Variationerne imellem de forskellige modeller koncentrerer sig først og fremmest om de elektroniske styresystemer, som igen er tilpasset maskinens og eventuelt blokvognens bevægesystem, og oftest indrettet således, at maskinen kan programmeres og køre i døgndrift uden tilsyn.
På grund af sin store fleksibilitet og skærehastighed er blokrundsaven den mest anvendte maskine, når emnerne overstiger 5 cm i tykkelse.
Svinggatter saven
afviger fra den almindelige diamant rammesav ved savbladets specielle form og bevægelsesmønster.
Wiresaven.
Før anvendte wiresaven silicium-carbid og vand som savemiddel, hvor man brugte en spundet endeløs stålwire, der med savemidlet »slider« sig igennem stenen. Wiresavens anvendelse har i flere år været i tilbagegang. men nye typer med anvendelse af diamantbesat wire betyder, at wiresaven finder fornyet anvendelse.
Manuelt betjent wiresav med diamantbesat wire der bruges til konturskæring.
Videre bearbejdning
Efter råpladen eller planet er skåret ud af råblokken, vil der som oftest skulle yderligere bearbejdningstrin til, før emnet har opnået sin endelige form.
Kantskæring.
Tilskæring af råpladen/planet på mål sker i kantsaven, der er en rundsav med mindre klingediameter end bloksaven, men som denne med diamantbesatte klinger.
Kantsaven findes i mange størrelser, almindelig størrelse er 35-60 cm i klingediameter, og med meget varieret udstyr. Fra ganske enkle håndbetjente typertil komplicerede, programmerbare save, fræse- og bearbejdningscentre med flere ligeledes programmerbare bevægelige borde.
Kantskærer til tynde emner, denne maskine har en max skæredybde på 26 cm.