MANUEL BEARBEJDNING AF STEN
Øjet, hjernen, hånden, værktøjet, stenen og heraf følgende håndværksmæssige frembringelser, har altid - som tidligere nævnt - udgjort en væsentlig del af menneskehedens historie. De mange forskellige stenhuggere bag de mange århundreders naturstensfrembringelser har været præget af både forskellige stilarter, stenarter og især de på tiden tilgængelige værktøjsmaterialer.
Det vil selvsagt føre for vidt at beskrive dem alle her, men vi skal i det følgende prøve at pege på de mere gængse og almene metoder og værktøjer, idet vi noterer, at stenbrydningsprocessen er beskrevet andetsteds.
Oftest er stenhuggerens arbejde startet med en ru stenblok, hvorfra det ønskede emne er udkløvet. Denne udkløvning udføres ved først at udmåle og afstrege, dernæst foretages en sporing med hammer og bredmejsel for at lede retningen for den senere adskillelsesproces, der foretages med kiler efter diverse hulbearbejdninger. Den egentlige adskillelse foregår sædvanligvis med henholdsvis en plyre, formet som den nederste del af en bredmejsel, eller med bredkile, som er en længere nederste bredmejselspids med to splitter, anbragt parallelt med kilens længdeakse og kløveretningen. Den sidste manuelle kileform er rundkilen, ligeledes med parallelt anbragte splitter i kløveretningen. For alle tre former gælder det, at adskillelsesaktiviteten udløses ved slag på kilen med en hammer. Det er, med henblik på manuel viderebearbejdning, uhyre vigtigt at foretage alle delprocesser i kløvningen med stor akkuratesse, således at den efterkommende bearbejdning bliver så let/rationel som muligt.
Næste led i stenens forædlingsproces er den egentlige tildannelse, startende med omhyggelig udmåling og hugning af en udgangsflade med den tilstræbte behugningsgrad. Dette medfører en omhyggelig udmåling af den ru flade, afstregning og udflugtning samt kantsætning med kantjern, - igen er omhyggeligheden af interesse, da sjusk med disse indledende manøvrer uvægerligt hævner sig grusomt i den senere arbejdsproces. Derefter foretages fladebehugningen, som kan være spidshugget (prikket) og udføres med hammer og spidsmejsel, tidligere med pikhammer og i sandsten med grell.
Ved finere behugningsformer startes med en kantmejsling efter de kantjernssatte linier, i granit med klaphammer og bredmejsel, i sandsten med knippel og tandjern/bejsjern. Igen hævner eventuel sjusk sig ved den senere bearbejdning.
Herefter er banen klar til tilnærmelsen imod den ønskede finishbearbejdning, som i granit udføres med stok og riffelhamre med andetsteds beskrevne grader; på de stokhuggede flader altid med riffelhuggede kantslag vinkelret på fladens afgrænsninger.