Smukt stenhuggerarbejde med dragemotiv.
Gennem de sidste mange år har vi oplevet en sand strøm af billige sten fra Kina der bogstaveligtalt har overstrømmet landet, man kan se disse sten i stabler, i tømmerhandler og planteskoler og mange gågader har granitbelægninger som kommer samme sted fra. Ud fra et fagligt synspunkt er det foruroligende, fordi de store mængder af billige sten kan betyde at kunderne efterhånden begynder at betragte sten som værende simpel og ikke en eksklusiv vare der er udført med sjæl og god håndværk. Ca. hvert andet år, kører der en diskussion i medierne om kinesiske sten, i 2008 var det arbejdsmiljø og 2006 børnearbejde, fra min plads ligner det bestillingsopgaver, udsprunget af økonomiske interesser, fra folk som gerne så importen stoppet. Jeg mener billedet er langt mere komplekst end det man kan læse i pressen. Jeg vil ikke udråbe mig selv til ekspert på området, men jeg har dog været i landet flere gange og har en mindre import af sten fra Kina. Overordnet kan man sige, hvis man skal være positiv, at kineserne har god sten, de er dygtige og deres arbejdsforhold er rimelige, selvom de ikke lever op til Dansk standard. Hvis jeg skal bruge de negative briller, er påstanden at hovedparten af de kinesiske bjergmassiver er så unge at de slet ikke er færdige til egentlig produktion, at deres arbejdsbetingelser er dårlige, og de er uduelige håndværkere, uden formsans. To så forskellige påstande kan begge forsvares, men da kvalitet og pris følges ad, oplever vi at importen næsten kun består af billige sten af dårlig kvalitet, der er produceret under trange kår.
Kinesisk stenhugning
Jeg vil prøve at beskrive mine erfaringer.
For få år siden var Italien verdens førende sten eksportør, men i dag står de Italienske maskiner stenbearbejdnings maskiner stille, de er blevet overhalet af Kina. Som stenhugger er der en kæmpe forskel på de to landes måde at arbejde på. Italienerne er gode til en fuldautomatisk produktion. Groft sagt kan man sige, at de stopper et bjerg ind i den ene ende af maskinen, ud af anden ende kommer der færdigpakkede marmorfliser, forskellen var også, at Italienerne importerede råsten fra hele verden, så sortimentet var stort og kvaliteten helt i top. Anderledes er det i Kina, hvor deres styrke er manuelt arbejde. For få år siden blev alle vinduesplader og gulvfliser håndslebet. Det gav en del klager over og at lyset faldt uens, i modsætning til de maskinslebne fra Italien. Resultatet var at Kineserne indførte en norm kaldet Italiensk standard, nu var fliserne maskinslebet og prisen næsten tredoblet. I dag er kineserne meget stærke på maskinsiden og har en megastor produktion. Det firma jeg handler med har en produktion på 30.000 m2 polerede granitfliser pr uge og afskiber 200 containere ugentlig. Som nævnt er en af de store forskelle granitten, selvom kineserne også importerer sten fra hele verden er de importerede sten relativ dyre, og købsmæssigt er det prismæssigt uinteressant. Generelt kan man sige, at granit bliver stærkere og tættere, jo længere det befinder sig i bjerget. Vi har gennem mange år været forkælede ved at vi har været omgivet af nogle af verdens bedste sten. Den bornholmske Blå Rønne granit er sikkert verdens bedste sten og med sine 1,7 milliard år på bagen er Bornholmsk granit blandt verdens ældste granitter, men også de øvrige nordiske sten er af meget høj kvalitet, det betyder i praksis at, at nordiske sten patinerer smukkere end de kinesiske der er meget unge, og derved åbne i strukturen. Granitten har en tendens til at ligne gammel cement efter få år. Man ser det meget tydelig i mange af landets gågader hvor man har valgt sten der er for dårlige, fordi mange tror sten er sten. Der findes dog rimelig gode sten i Kina, men de findes i det nordlige Kina og stort set alle fabrikker ligger i syd ud til havnebyen Xiamen, der er ca. 12 dages transport med lastbil fra nord til syd, derved bliver stenen relativ dyr, og benytter man så en af de fabrikker der behandler deres ansatte hæderligt, så er prisen ikke længere så attraktiv.
Smukt kinesisk håndværk udført efter kinesisk tradition.
I 2006 var jeg i Kina sammen med danske kollegaer fra stenhuggerlauget. Allerede ved ankomsten til Xiamen lufthavn kan man se at det er stenindustriens højborg, der var kæmpe plakater fra forskellige sten udbydere. Om aftenen var vi indbudt som gæster af den kinesiske stenindustri, hvor vi blev modtaget af højtstående medlemmer, vi blev fortalt, at man havde rundet 1mill. ansatte i stenindustrien, ca. 750.000,- af dem arbejdede i eller omkring Xiamen.
Midag med højtstående medlemmer af den kinesiske stenindustri.
Under besøgene på fabrikkerne var der forskellige ting der virkede underlige på en vesterlænding. Jeg vil prøve at beskrive nogle af disse forskelle, for at vise forskellen i kulturerne. En dansk stenhugger bænker stenen op i en bekvem arbejdshøjde, hvor kineseren placerer stenen på gulvet og hugger, mange gange ved at sidde ovenpå. Noget af det mest spøjse var en kineser der huggede nogle stenkuber på ca. 25 x 25 cm. det gjorde han ved at sidde på stenen og hugge mellem benene, men resultatet var ok.
Kineseren siddende på stenen mens han arbejder.
Vi så også en kineserpige der var i gang med at lave et portræt i en sten, ud fra et foto, det blev gjort med en stor sylespids mejsel. Bag ved pigen, var der en sten helt mage til, og med samme portræt, da vi spurgte om grunden, fik vi svaret, at den anden sten var blevet kasseret af kvalitets kontrollen, vi var henne og kikke, ganske rigtig var der en mørk plet i stenen der gjorde den uegnet. I Danmark ville stenen være kasseret inden arbejdet blev påbegyndt, nu var der lagt ca. 30 arbejdstimer i stenen, som alle vidste, var spildte, for alle kunne se pletten, men ingen havde ansvaret for andet end den del af arbejdet de selv skulle udføre. Jeg er dog overbevist om at kineserne også lærer at få kontrollen ind på et tidligere tidspunkt.
Pige med gravørmejsel, udføres ved at banke let på stenens polering.